 Ordforklaring
|
|
|
Access
|
Access, eller Microsoft Access, er et databasesystem der fx kan benyttes igennem ASP-scripts.
|
Apache
|
Apache er et stykke webserversoftware. Det er gratis og distribueres under 'open source' licens. Apache kan benyttes på både Windows NT/2000, Macintosh og UNIX-baserede platforme. Ifølge Netcrafts undersøgelser, bruges softwaren af ca. 56% af alle websites, hvilket gør Apache til den suverænt mest udbredte webserver.
|
Applikation
|
En applikation er et program der udfører en bestemt funktion for en bruger. Dette program kan fx være en browser eller et tekstbehandlingsprogram. I forbindelse med Internettet bruges ordet ofte om mindre programmer der er udviklet til et specifikt formål.
|
ASCII
|
ASCII er det mest brugte format til tekstfiler i computere og på Internettet. I ASCII filer skrives en karakter som en syvcifret binær streng, hvor der kun benyttes 1-taller og 0'er. Der er i alt defineret 128 karakterer.
|
ASP
|
ASP (Active Server Page) kan sammenlignes lidt med CGI, da begge involverer filer der eksekveres på en server. ASP er en HTML side der inkluderer et eller flere uafhængige scripts. ASP er således ikke et egentligt programmeringssprog, men et system der genererer HTML sider 'on the fly' vha. udtræk fra databaser (som fx Microsoft Access).
|
ASP.NET
|
ASP.NET er den nyeste version af ASP og leveres sammen med Microsofts .NET platform. Den er markant forskellig fra de tidligere versioner på to områder: ASP.NET understøtter programmeringskode skrevet i sprog der kræver kompilering (fx Visual Basic, C++ eller Perl) og derudover giver .NET udgaven mulighed for brug af de såkaldte WYSIWYG ('what you see is what you get') editorer.
|
Backbone
|
Et backbone er et kabel der kører med høj hastighed. Kablet modtager data fra lokale og regionale netværk og sender disse videre over større afstande. Backbones bliver stillet til rådighed af de forskellige landes regeringer eller store organisationer.
|
Backup
|
På dansk: sikkerhedskopiering, dvs. at lave kopier af de filer der findes på serveren. Disse filer kan på et senere tidspunkt tages i brug, hvis de originale filer bliver beskadiget.
|
Bit
|
Bit er en forkortelse for binary digit. Bit bruges til at betegne den mindste dataenhed i en computer. Den har enten værdien 0 eller 1. Dog gemmer og eksekverer computeren normalt ikke i bits, men bytes.
|
Bookmark
|
På dansk: bogmærke. Ved at tilføje et bookmark til et website i sin browser gemmer browseren et link til denne side. Fordelen med disse er at man hurtigt kan komme tilbage til sine foretrukne sider.
|
Bot
|
En bot er et program der udfører en bestemt opgave for et program eller en bruger. På Internettet benyttes bots ofte i forbindelse med programmer som søgemaskinerne bruger til at finde indhold til deres indekser. Bot er en forkortelse for robot og kaldes også for agents, spiders og crawlers.
|
Bps
|
Dette er forkortelse for Bits Per Second, hvilket er måleenhed for dataoverførsel defineret som antallet af overførte bits i løbet af et sekund. Benævnes også båndbredde.
|
Browser
|
En browser er et software der bruges til at se websites på Internettet. Browseren læser HTML-filer og oversætter koden så vi oplever hjemmesiderne som værende sider besående af tekst, billeder mm. Mosaic var den første browser med et grafisk interface og blev opfundet i 1992. Før da kunne browserne kun vise almindelig tekst. I dag benytter flest Microsoft Internet Explorer eller Netscape Navigator.
|
Byte
|
Dette er betegnelse for dataenhed bestående af otte bits. Filstørrelser måles oftest i bytes som fx kilobytes (KB, kilo = 1.000), megabytes (MB, mega = 1 million), gigabytes (GB, giga = 1 milliard) eller terabytes (TB, tera = 1 billion).
|
Båndbredde
|
Båndbredde er en teknisk betegnelse for hvad bredden på et båndet af elektromagnetiske frekvenser er. Betegnelsen bruges i almindelig tale som målet for hastigheden på dataoverførsler. Hvis en Internetforbindelse har stor båndbredde medfører det altså at data sendes og hentes hurtigere.
|
CGI
|
CGI (Common Gateway Interface) giver mulighed for at eksekvere et program (oftest skrevet i Perl eller C/C++) på serveren ud fra informationer afgivet af brugeren. CGI er således en interaktiv måde at overføre data mellem serveren og applikationsprogrammet.
|
Cookie
|
Cookie er en lille tekst fil som gemmes på de besøgendes harddisk når de går ind på et website der benytter sig af cookies. Når denne ligger på din harddisk registrerer filen hvad du foretager dig på sitet. Cookies bruges ofte til praktiske ting fx at hjælpe de besøgende med at huske brugernavne adgangskoder og andre data. Det er muligt at indstille browseren til at nægte at cookies bliver gemt på harddisken.
|
CSS
|
CSS (Cascading Style Sheets) er en udvidelse til HTML. Dette øger såvel udviklernes som brugernes kontrol over et websites udseende. CSS gør det muligt at fastlægge definitioner for hvordan forskellige elementer på et website skal være. Når definitionen for et style sheet er fastlagt kan formatet anvendes af alle siderne på website.
|
Database
|
En samling af informationer, eller data, der er relateret til et bestemt emne eller formål kaldes en database. Fleste databaser består af felter, poster og tabeller der benyttes til at organisere informationerne. Websites med et omfattende, dynamisk indhold kan med fordel benytte sig af databaser.
|
DHTML
|
DHTML er en forkortelse for dynamisk HTML. Ved at benytte Dynamiske HTML sider er det muligt for et website at ændre udseende efter den er hentet fra serveren. Således kan fx tekst og billede ændrer sig ved at køre musen henover disse (ved at benytte JavaScript kommandoen mouse-over).
|
DNS
|
DNS (Domain Name System) er det system der oversætter domænenavne (der ofte er lette at huske) til IP-adresser.
|
Domæne
|
Et domæne er den internetadresse som henviser til dit webhotel (fx henviser http://www.find-webhotel.dk til vores webhotel). Har du registreret et domæne vil du altid eje det, dog er der på fx .dk domæner en årlig afgift på 60 kr. ekskl. moms.
|
Download
|
Du foretager er download hver gang du kopierer en fil fra en server til din egen computer. Således betyder det at der foretages et download hver gang du besøger en ny side på Internettet. I flest tilfælde bruger man dog ordet når man henter større filer. Det modsatte af download er upload.
|
FAQ
|
FAQ (Forkortelse for Frequently Asked Questions). På dansk mest stillede spørgsmål. Nogle gange forekommer den også i den danske version OSS (ofte stillede spørgsmål). En FAQ giver brugerne svar på de almindelige forekommende spørgsmål. Det er ofte en idé at søge i FAQ inden du kontakter en udbyder med spørgsmål om dennes services. Hvis FAQ’en indeholder svaret sparer du både udbyderen for at skulle svare på dit spørgsmål, men du får også selv svaret omgående.
|
Flash
|
Flash er et udviklerværktøj for webdesignere. Flash er udviklet af virksomheden Macromedia og er velegnet til at lave avancerede animationer. Flash fylder også langt mindre end billedformater af typen som fx gif og jpeg. For at se websites der indeholder Flash er det nødvendigt at have et Flash plug-in.
|
Forward
|
En forward-adresse er en e-mailadresse som henviser til en anden. Fx kunne dig@dit-domæne.dk være en forward til dit_lange_navn@dit-domæne.dk. Du behøver således kun at hente mails fra sidstnævnte adresse for at modtage alle de mails der er sendt til begge adresser.
|
FrontPage
|
Microsoft Frontpage er en udbredt HTML editor der benyttes til opbygning og design af hjemmesider.
|
FrontPage Extensions
|
Frontpage Extensions (FP) giver mulighed for at redigere din hjemmeside direkte igennem Microsoft FrontPage uden at benytte en FTP-klient.
|
FTP-adgang
|
FTP (File Transfer Protocol) bruges til at transportere filer fra din computer til Internettet. Med en FTP-adgang kan filerne på et webhotel administreres igennem en FTP-klient (fx CuteFTP og WS FTP).
|
Hosting
|
Hosting er det engelske ord for webhotel.
|
HTML
|
HTML (Hyper Text Markup Language) er et formateringssprog der bruges til at designe internetsider. Det er ikke et egentligt programmeringssprog, men en samling af kommandoer (tag's) der bruges til at formatere tekst og inkludere billeder, lyde, og lignende på en hjemmeside.
|
HTTP
|
HTTP (Hyper Text Transfer Protocol) er den protokol der benyttes til at transportere HTML sider på Internettet.
|
Hyperlink
|
Ofte blot kaldet link. Ved at benytte et hyperlink er det muligt at springe mellem de forskellige dele af informationerne på Internettet. Det var opfindelsen af hyperlinket der førte til udviklingen af World Wide Web.
|
Internet
|
Internettet er et globalt system der består af sammenhængende computernetværk. Internettet udspringer af et militært forskningsprojekt fra 1960'erne ved navn Arpanet. Den mest brugte del af Internettet er World Wide Web og de to begreber bruges ofte synonymt. Internettet er et hypertekst system der gør det muligt for brugerne at springe i informationerne via links.
|
IP-adresse
|
IP (Internet Protocol) er den protokol der benyttes til at sende data mellem computere på Internettet. Hver computer på Internettet har (mindst) én unik IP-adresse, der adskiller den fra alle andre.
|
ISP
|
ISP (Internet Service Provider) kan sammenlignes med telefonselskaberne idet en ISP tager betaling for brugers benyttelse af telefonnettet når de ringer op til Internettet via et modem.
|
Java
|
Java er et temmelig udbredt programmeringssprog. Java er inspireret af C++ og anvender en objekt-orienteret programmeringsmodel og er specielt udviklet til Internettet. Java kan benyttes til udvikling af hele applikationer eller mindre moduler der kaldes appletter. Programmer der er udviklet i Java er meget fleksible i det de understøttes af operativsystemerne Unix, Windows og Macintosh. Java blev introduceret af Sun Microsystems i 1995 og banede vejen til mange nye interaktive muligheder på Internettet.
|
JavaScript
|
JavaScript bygger på flere af de samme ideer som Java og understøttes både af Microsoft og Netscape browsere. JavaScript bruges ofte til automatisk at ændre datoen på en website eller definere størrelse på et pop-up vindue.
|
Kbps
|
Kbps er forkortelse for Kilo Bits Per Second altså 1.000 overførte bits i sekundet.
|
Mailhotel
|
Et mailhotel er en række e-mailadresser forbundet med et domænenavn. Et mailhotel giver mulighed for at have e-mailadressen fx dig@dit-domæne.dk, uden at skulle betale for et evt. tilhørende webhotel.
|
Nyhedsgruppe
|
En nyhedsgruppe er en diskussion om et bestemt emne der foregår på Internettet. Diskussionerne forgår ved en udveksling af skrevne beskeder via Usenet. Usenet er er et globalt netværk af nyhedsgrupper. Nyhedsgrupper er inddelt efter et emnehierarki og bærer en bestemt betegnelse, fx news, rec (recreation), soc (society), sci (science), comp (computers). Brugerne kan besvare eksisterende indlæg, poste nye samt oprette helt nye nyhedsgrupper. Det er muligt at læse nyhedsgruppen der vedrører web-, mail- og serverhotel udbydere på Find-Webhotel.dk. Dermed er der muligt at læse eksisterende brugeres mening om en udbyder inden du køber et web-, mail- eller serverhotel.
|
Open Source
|
Open Source er betegnelsen Open Source er programmer der skal kunne distribueres til alle uden betingelser. Desuden skal kernekoden være tilgængelig for alle med henblik på modificering og forbedring. Store dele af UNIX-systemet er udviklet på denne måde, og det samme gælder operativsystemet Linux.
|
Ping
|
Ping er et program der bruges til at undersøge om et domænenavn er aktivt. Hvis det ikke er muligt at pinge en server er det heller ikke muligt at uploade dokumenter til den pågældende server. Ping benyttes også til at finde ud af hvor lang tid det tager at få et svar tilbage fra en server og dermed afsløre serverens hastighed.
|
Processor hastighed
|
Hastigheden på processoren i serveren. Hastigheden er afgørende for, hvor hurtig dit website indlæses af dine besøgende.
|
Ram
|
Antallet af ram i serveren. Antallet af ram er af afgørende betyding for, hvor hurtigt serveren kan behandle dine besøgenes forespørgsler og derefter vise resultatet.
|
Script
|
Et script er et program eller en sekvens af instruktioner, der fortolkes eller udføres af et andet program. Det er generelt set hurtigere og nemmere at kode scripts end at lave tilsvarende program i et af de traditionelle programmeringssprog som fx C og C++. De mest populære script-sprog er Perl og JavaScript.
|
SMTP
|
SMPT (Simple Mail Transfer Protocol) en protokol der benyttelse i forbindelse med afsendelse af e-mail.
|
Telnet-adgang
|
Telnet benyttes af den øvede bruger til at opnå adgang til en internetserver. Med Telnet er det muligt at fortage avancerede modificeringer på webhotellet. Telnet forstår de fleste UNIX-kommandoer.
|
MySQL
|
MySQL er et 'Open Source' (frit tilgængelig kilde) databasesystem, der bygger på SQL. Da MySQL er open source software kan det frit downloades. MySQL er et godt alternativ til databasesystemer fra Oracle og IBM.
|
ODBC
|
ODBC (Open Databse connectivity) giver dig mulighed for at få adgang til flere filer fra forskellige databasesystemer. Du har således mulighed for at få adgang til data fra Access, dBase, Excel eller text-filer.
|
Perl
|
Perl (Practical Extraction and Report Language) er et populært programmeringssprog der ofte bruges ved programmering af de CGI-scripts der benyttes på Internettet. Syntaxen i perl ligner den der findes C. Derudover indeholder Perl en række populære UINX elementer, som fx Bore shell, csh, awk, sed, grep og tr.
|
PHP
|
PHP (Personal Home Page Tools) er et programmeringssprog der har mange ligheder med JavaScript og Microsofts VB-script. PHP er et alternativ til ASP og kan i modsætning til dette afvikles på både på Windows- og UNIX-servere. Som ASP skal PHP kaldes fra et HTML-dokument, hvorefter PHP-scriptet genererer en HTML-kode der læses af browseren. PHP er et gratis og benyttes i det fleste tilfælde på UNIX-servere.
|
Platform
|
Platformen er det operativsystem der benyttes på internetserveren. De bedst kende operativsystemer er UNIX og Windows. Læs mere om forskellene på disse operativsystemer i denne artikel.
|
POP3
|
POP3 (Post Office Protocol) er den nuværende version af den protokol der anvendes til modtagelse af e-mail.
|
Python
|
Python er et programmeringssprog i stil med Perl. Det kan fortolkes på de fleste platforme, inkl. UNIX, Windows og Macintosh-platforme.
|
Reselling tilladt
|
Denne mulighed opstår kun i forbindelse med leje af et serverhotel. Tillades reselling har du mulighed for at videresælge pladsen på dit serverhotel, hvorved du får mulighed for selv at blive webhotel-udbyder.
|
Serverhotel
|
Et serverhotel giver muligheden for at leje egen internetserver. Lejer du en Internetserver har du særlig mange muligheder for at konfigurere serveren efter dine egne behov. Læs mere om serverhoteller i denne artikel artiklen.
|
Shopping-System
|
Shopping-System omfatter den nødvendige software for at kunne drive en onlinebutik fra et website. Typen af software der tilbydes er ikke ens for de forskellige udbyderne. Derfor anbefales det, at udbyderne kontaktes mht. typen af softwaren inden køb af et webhotel med Shopping-System.
|
SSH
|
SSH (Secure Shell) er en protokol og brugerinterface der gør det muligt at kontakte en server over Internettet med et højt sikkerhedsniveau.
|
SSI
|
SSI (Server-Side Include) inkluderer en variabel værdi i et HTML-dokument før dette sendes til browseren. HTML-dokumenter der benytter SSI betegnes ofte .shtml
|
SSL
|
SSL (Secure Socket Layer) er en protokol der anvendes til administration af sikkerheden på internettet. Benyttes SSL af en internetserver, krypteres følsomme oplysninger, som fx kreditkortnumre der indtastes i en formular, inden de sendes til serveren. Dermed er det sværere for hackere at finde frem til disse informationer.
|
Standard CGI-scripts
|
Standard CGI-scripts omfatter CGI-scripts der stilles til rådighed af udbyderen i forbindelse med et webhotel. Disse scripts er installeret af udbyderen og kan let benyttes på dit website. Antal og type af standard CGI-scripts er ikke ens for udbyderne, men indeholder oftest besøgstæller, gæstebog og formmail (muligheden for at afsende e-mails fra et website).
|
Stjerne-alias
|
Denne form for e-mailadresse gør det muligt at få videresendt alt post send til dit domæne til en bestemt adresse. Alle e-mails sendt til x@dit-domæne.dk eller y@dit-domæne.dk bliver således sendt til en anden e-mailadresse, uden at de nævnte adresser formelt eksisterer.
|
Statistik
|
Statistik gør det muligt at se bl.a. hvor mange besøgende dit website har haft i en given periode. Derudover kan du benytte statistikken til at se forskellige andre ting, fx antallet af sidevisninger, trafikforbrug, m.m. Detaljegraden af en statistik varierer meget for de forskellige udbydere.
|
Subdomæne
|
Et subdomæne er et ’under-domæne’ dvs. et domæne på formen underdomæne.dit-domæne.dk. Fx er nyhedsgruppe.find-webhotel.dk et subdomæne til find-webhotel.dk.
|
SQL
|
SQL er et standard programmeringssprog der gør det muligt at hente informationer fra, eller opdatere, en database. Denne standard benyttes bl.a. af MySQL-databasesystemet.
|
Trafik
|
Trafik angiver hvor meget data der bliver overført til og fra dit webhotel. Læs mere om trafik i artikel.
|
UNIX-webhotel
|
UNIX-webhotel angiver at webhotellet benytter UNIX som operativt system. Læs mere UNIX webhotel i denne artikel.
|
Upload
|
Upload betyder at kopierer en fil fra din computer til en internetserver. Upload er det modsatte af download.
|
URL
|
URL (Uniform Resource Locator) der er betegnelsen for den fulde adresse for en website, fx http://Find-Webhotel.dk. Bruges en URL på Internettet starter den altid med http.
|
VRML
|
VRML (Virtual Reality Modeling Language) bruges til at skabe 3D miljøer på Internettet. Dette kan fx være i forbindelse med spil eller chat rooms. For at se objekter der er programmeret i VRML skal du downloade et plug-in.
|
WAP
|
WAP (Wireless Application Protocol) er en kommunikationsprotokol der benyttes til at kommunikere mellem Internettet og trådløse apparater, fx WAP-telefoner og håndholdte computere. Et mobiltelefon der benytter WAP bruger en mikrobrowser der kan vise WAP-siderne på et lille display.
|
Webhotel
|
Ved at købe et webhotel lejer du en given plads på en internetserver hos en udbyder. Der findes forskellige tillægsmuligheder til denne plads, hvoraf de mest almindelige er inkluderet i prisen (e-mail adresser, FTP-adgang, mm).
|
Webmail
|
Webmail giver mulighed for at tjekke POP3-emailkonti fra et website. Dette system kan med fordel benyttes, hvis du har behov for at tjekke dine e-mailkonti fra flere computere.
|
Windows-webhotel
|
Windows-webhotel angiver at webhotellet benytter Windows NT eller Windows 2000 som operativt system. Læs mere om Windows hosting i denne artikel.
|
WML
|
WML (Wireless Markup Language) er et sprog der gør det muligt for at vise tekstsektioner af en webside på en WAP-telefon eller PDA via en trådløs forbindelse.
|
WYSIWYG
|
WYSIWYG (What You See Is What You Get) på danske: hvad du ser er hvad du får. Denne specielle editor bruges til at designe hjemmesider uden at skrive HTML-koder. WYSIWYG'en omskriver almindelige kommandoer som fx understreget og links til HTML-koder. Disse er et populært værktøj for nybegyndere, men er dog ikke så populært blandt professionelle udviklere, da mange WYSIWYG'er genererer en kode med småfejl.
|
XHTML
|
XHTML (Extensible Hypertext Markup Language) er en efterfølger til HTML 4 og kan, hvis man ser det ud fra et teknisk synspunkt, karakteriseres som en XML applikation.
|
XML
|
XML (Extensible Markup Language) kommer ligesom HTML ud af SGML-sproget. SGML-sproget kan betegnes som et grundsprog for alle markup sprog. Ved XML forstås at det er "extensible", hvilket betyder at markup symbolerne er ubegrænsede og selvdefinerende. Det forventes at HTML og XML fremover vil fungere sammen. XML giver i øvrigt brugeren mulighed for at definere sine egne tags.
|