 |
 Hvad er trafik?
|
|
Trafik er den datamængde du overfører gennem Internet til og fra din webside. Hver gang dit domæne kaldes i en Internetbrowser hentes din webside ned. Hvis du har en stor webside med mange billeder og billede- eller lydfiler kræver det megen trafik at hente din webside, er din hjemmeside hovedsageligt baseret på tekst kræver det ikke megen trafik at hente din webside. Hvor meget trafik du benytter er helt afhængig af, hvor mange der besøger din webside, og hvor mange sider de besøgende henter. Des flere sider de besøgende henter, jo mere trafik benytter du.
Hvor meget trafik har jeg brug for til min webside?
Dette spørgsmål er vigtig i valget af det rette webhotel. Hvis du køber et webhotel med en trafik grænse er der er for lav risikerer du at få overraskende ekstra-regninger, hvorimod du kommer til at betale en overpris for dit webhotel, hvis trafik grænsen er for høj.
Hvordan afgør jeg hvor meget trafik jeg har brug for?
Dette kan godt være en lidt vanskelig sag. Hvis dit besøgstal pludselig eskalerer, hvis du udvider din webside har du brug for mere trafik end før.
Som tommelfingerregel er der en god idé at købe et webhotel der har lidt mere trafik end du umiddelbart tror du har brug for. Hvis du overskrider trafik-grænsen kan det være en dyr fornøjelse at købe ekstra trafik til dit webhotel.
Behovet for trafik til dit webhotel kan inddeles i følgende kategorier.
Mit webhotel skal benyttes til en personlig hjemmeside
Denne kategori af websider har ikke brug for megen trafik. Du kan regne med omkring 1-2 GB./md. Laver du en webside med mange downloads i form af fx videoer og billeder skal du regne med at du vil bruge 5-10 GB./md.
Jeg ønsker at udvikle mine programmerings- og designevner
I denne kategori har du ikke brug for megen trafik. Hvis du ikke regner med at få maksimalt 100 besøgende til dagen til din webside skal du vælge et webhotel med en trafikgrænse på 1-2 GB./md. Forventer du at få flere besøgende skal du, alt efter hvor mange besøgende du venter at få, vælge et webhotel med omkring 5-10 GB. trafik pr. md.
Jeg udvikler en kommerciel side for en mindre virksomhed
I denne kategori er det vigtigt at vælge et webhotel med den rette trafik grænse. Valget af trafikgrænsen i denne kategori afhænger meget af antallet af besøgende du forventer at få på din webside. Regner du med at modtage maksimalt 100 besøgende pr. dag skal du vælge et webhotel med en trafik grænse på 10-15 GB/md.
Forventer du at modtage flere besøgende ville det være klogt at vælge en dedikeret server. Du kan læse mere om dedikerede server i artiklen ”Dedikeret server”.
Ubegrænset trafik
Du vil finde ud af at mange udbydere tilbyder ubegrænset trafik, ofte til lave priser. Hvis du vælger et webhotel med ubegrænset trafik skal du være opmærksom på, at der kan være mange faldgrupper. Ingen udbyder kan tilbyde dig ubegrænset trafik, gjorde de det vil det blive til en meget høj pris. Udbyderen betaler et gebyr alt efter, hvor meget trafik vedkommende har på sin Internetserver. Har din webside derfor meget trafik kan det koste udbyderen flere penge end vedkommende tjener ved at hoste din side. Dette er en uholdbar situation for udbyderne. Derfor har de ofte begrænsninger for, hvor meget trafik du kan have til din webside, selvom du har købt et webhotel med ubegrænset trafik.
Udbyderne beskriver disse begrænsninger i deres vedtægter, derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i vedtægterne ingen du køber et webhotel med ubegrænset trafik. Ofte skriver udbyderne, at de forbeholder sig ret til at lukke et webhotel, hvis dette har forholdsvis meget trafik. Er trafikgrænsen beskrevet således i udbyderens vedtægter er det vigtigt at kontakte udbyderen inden du køber, for at få oplyse hvor meget ”forholdsvis meget” trafik er.
At købe et webhotel med ubegrænset trafik er ikke altid nogen dårlig idé. Det udvider ofte rammerne for udvidelserne af din webside. Har du pludselig meget trafik lukker udbyderen ikke din webside, hvilket kan være tilfældes hvis du har valgt et webhotel med en trafikgrænse og overskrider denne.
|
|